• hjerternes dag

    Date: 2012.02.14 | Category: kærlighed, taknemlighed | Response: 0

    I dag siger kalenderen at det er Hjerternes Dag. Nogle på næsen og siger ‘arj, det er for amerikansk’ eller ‘det er kun for blomsterbutikkerne’ og så videre. Ærlig indrømmet, min holdning er lidt i samme dur. Men når jeg tænker efter, er det nu alligevel både skønt og tankevækkende, hvis hele verden i dag fejrer kærligheden. Og det behøver vi jo ikke købe blomster for at gøre – men blot at sende vores kære en varm tanke og ved at være taknemlig for den kærlighed vi har i vores liv.

    Så lad os fejre hjerternes dag med varme og kærlighed i vores hverdag :)

  • tips til velvære i hverdagen

    Date: 2012.01.22 | Category: d'stress, glæde, inspiration, øvelser | Response: 0

    Hvis du en gang imellem føler dig lidt nede, trist eller energiforladt, er der her nogle forslag til hvad du SELV kan gøre for at få energi og booste dit humør – og dermed velvære:

    • Gå en tur. Frisk luft klarer hjernen. Hvis du har mulighed for at gå i naturen, så husk at lægge mærke til de smukke ting omkring dig.
    • Brug tid sammen med din familie eller en god ven. Kvalitetstid med folk du holder af er godt for begge parter. Eller giv et ring.
    • Ryd op og få sorteret ud i alt det du alligevel ikke bruger. Få muget ud og få mere plads til at trække vejret frit.
    • Gør noget nyt og spontant. Hvis der er noget du altid har haft lyst til at prøve, men aldrig har givet dig tid til det, så find tiden.
    • Forkæl dig selv. Tag på café, i biografen, på shopping eller hvad der nu kan gøre dig glad. Du er det værd
    • Læs en god bog. Giv dig selv en pause til at slappe af og nyde et pusterum. Læsning kan både være afslappende og lærerigt.
    • Gør en god gerning. Udfør frivilligt arbejde eller hjælp folk du møder på din vej.
  • dagens citat

    Date: 2012.01.18 | Category: positivt fokus | Response: 0

  • taknemlighed i hverdagen

    Date: 2012.01.09 | Category: glæde, taknemlighed | Response: 2

    Taknemlighed er den hurtige smutvej til langt større glæde i hverdagen. At minde sig selv om alle de skønne oplevelser og mennesker vi omgiver os med.

    En idé er at lave og føre en taknemlighedsdagbog. Det er bestemt en meget simpel metode til at huske på alle de gode ting vi har i hverdagen; det varme smil fra en fremmede vi gik forbi på gaden, glæden ved at synge sammen med sit barn, taknemligheden for en varm bus i bidende kulde, et uventet postkort fra en god ven, hundens logren, buldrende ild fra brændeovnen osv. osv.

    Så køb en lækker notesbog eller opret fx en mappe på computeren til din taknemlighedsdagbog, og skriv så 3-5 ting ned hver dag/aften – ting som du er taknemlig/glad for at der skete netop dén dag.

    Efter ganske kort tid, sker der automatisk det, at dit fokus ændrer sig, så du i løbet af dagen begynder ubevidst at lede efter de positive og dejlige ting i din hverdag, som du skal skrive ned senere…. og vupti: ændret fokus og større glæde i hverdagen! It’s as simple as that!


  • tid til status

    Date: 2012.01.06 | Category: øvelser | Response: 2

    Nytåret giver ofte anledning til at stoppe op, tænke over livet og ikke mindst fremtiden. Her er 10 spørgsmål til at gøre status over det forgangne år og kigge fremad:

    1. Hvad er gået rigtig godt for dig i 2011?
    2. Hvad har du gjort, som du har været stolt af?
    3. Hvem har du gjort en forskel for?
    4. Hvad har du lært af nye ting?
    5. Hvordan har du udviklet dig personligt?
    6. Hvem har hjulpet dig og været der for dig?
    7. Hvem har du beundret?
    8. Hvad har været et rigtig skægt øjeblik i 2011?
    9. Hvilke 5 ting fra 2011 vil du gerne have mere af i 2012?
    10. Hvad vil du konkret gøre for at få mere livsglæde i 2012?

    Godt Nytår 2012!

magi i hverdagen

På bloggen skriver jeg om de ting, som inspirerer og optager mig - og lægger øvelser, tanker med mere ud, som bidrager til at vi alle kan opdage magien i vores hverdag.

Der kan forventes nye indlæg cirka 1-2 gange ugentligt. I nogle perioder lidt mindre og andre gange lidt mere - det afhænger af tid, inspiration og muligheder.

 

maj 2012
m ti o to f l s
« feb    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

kategorier

magiske ord

ABC Arne Nielsson bagua-kort balance i livet bevidsthed boligindretning Bo Netterstrøm børn carpevitam.dk elevatortale energi farver forebygstress.dk foredrag glæde highonlife.dk iFORM inspiration kreativitet Lene Hansson link Liselotte Vejborg litteratur lykke mindfulness netværk nyt & anderledes oprydning pauser Pernille Melsted Peter Lund Madsen Positiv Psykologi positivt fokus Sagar Bohnstedt Simple Living stemning stress-forebyggelse stress-symptomer succes sundhed søvn taknemlighed test Torben Wiese øvelse